Ombygning

Generelt er der ikke noget, der hindrer ombygning af en lejlighed og f.eks. slå et par rum sammen. Selve ombygningen skal planlægges og udføres uden gene for øvrige beboere.

  • Ejer skal sikre at der foretages fornøden afdækning, oprydning og rengøring dagligt ved arbejdsdagens slutning (dette gælder hoved- og køkkentrappe og evt. udearealer).
  • Alt ombygningsaffald og emballage skal køres til en af kommunens pladser for opsamling af affald, ejerforeningens containergård må ikke anvendes til byggeaffald!

Brug af støjende boremaskine og andre håndværksmaskiner, samt hamren og banken må kun foregå:

  • på hverdage i tiden mellem kl. 9.00 – 20.00.
  • på lørdag, søndag og helligdage mellem kl. 10.00 – 17.00

Ombygningen skal forud for arbejdets påbegyndelse godkendes af kommunen i det omfang myndig-hederne kræver dette. Ansøgningen til kommunen kan kræve en fuldmagt fra ejerforeningens bestyrelse, og den kan indhentes via administrator.

Evt. ikke bærende vægge kan fjernes, dette er typisk bræddevægge beklædt med væv og pudslag. Hvis der skal fjernes en bærende væg, skal der før ændringer påbegyndes foretages beregninger af en byggerådgiver og der skal måske etableres en ny bærende konstruktion. Disse ændringer skal godkendes af kommunen før ændringer påbegyndes.

Bestyrelsens tilladelse er givet på nedenstående betingelser:

  • At Frederiksberg Kommune kan godkende projektet i sin helhed, før det påbegyndes.
  • At arbejdet er afsluttet indenfor 12 måneder efter påbegyndelse.
  • At alle udgifter til gennemførelse af projektet er ejerforeningen uvedkommende.
  • At arbejdet ikke må medføre væsentlige genevirkninger for foreningens øvrige medlemmer.
  • At ejer tilsikrer, at arbejdet udføres forskriftsmæssigt med autoriserede fagentreprenører jævnfør gældende danske regler (VVS/EL).
  • Fibernetværket med lysleder for kabel tv og internetadgang mm. har typisk en lodret kabelføring ved hoved- eller køkkentrappe, via samlekasser i boligblokkens kælder og videre til et teknikrum. Evt. ændring af denne kabelføring i lejligheden skal udføres af Fibia eller en installatør, der er godkendt af Fibia til at udføre dette arbejde på denne type kabler.
  • Evt. opståede skader på eksisterende bygning og installationer skal straks udbedres af ejer eller af ejerforeningen på ejers regning.
  • Evt. opstillet arbejdsvogn eller trailer for byggeaffald, må ikke optage en P-plads i længere tid.
  • At den til enhver tid værende ejer hæfter for det udførte arbejde og lovligheden heraf.

Dokumenter i relation til ombygning af lejlighed: